Dorthe & Simon i Grønland, Umiivitsiaq 21, 3911 Sisimiut, tlf +299 866244
Så er far og Aviaja ude og lege i sneen. Det var lidt svært at gå i sneen, men god træning, sagde mor.
Ugen der gik - Opdateret 3. januar 2010

Hej allesammen.

Så er vi her igen... Seneste opdatering inden denne var d. 11. november, så det er ikke så skidt endda - hvis vi selv skal sige det.
Gamle UGEN DER GIK bliver opmagasineret under UGEN DER GAK.

Og.... til jer da ikke har noteret jer det, så er vi jo flyttet til en større lejlighed. Den Grønne Blomst er udskiftet med Den Blå Lagune. Adressen står øverst - aller øverst på forsiden (den side du læser på nu). Vi skal nok tage billeder, så I kan se det ordentligt.

Siden sidst er der desværre ikke kommet ret meget mere sne - når alt kommer til alt, og værre er det med temperaturen, som også er steget, så her er faktisk varmere end i Dk.
Derudover har vi haft fornemt besøg fra Danmark af Dorthes forældre og veninde, ES. Tiden fløj afsted og som altid, så når man ikke alt det man ville... Vi fik ikke slappet nok af
Og værst var det da, at jeg ikke nåede ud til lufthavnen før de landede - der stod de så som de sidste og ventede på at jeg skulle komme... Taxaen brændte mig af, så det var rigtig ærgerligt.
Men da vi så var kommet os over det, så var gensynsglæden stor.
Vi hentede alle Aviaja i vuggestuen, var hele banden med til jordemoder, prøvede alle en tur på en af Simons scootere og hundeslædetur blev det da også til for ES og mig. Simon og ES kom sågar på Kællingehætten. Jo, en udfordrende bestigning på snesko, som uden tvivil gjorde lykke hos dem begge. Peter Hartvigsen gjorde det jo i foråret, så jeg tror - mellem os - at Simon var lidt misundelig og selv ønskede at udføre en vinterbestigning. ES var frisk og det var rart at de kunne lege lidt de to.
Bodil og HE skrantede begge lidt med helbredet, så det lagde en dæmper på udskejelserne. Ja, alle gæsterne og Aviaja måtte igennem en ordentlig omgang forkølelse, så det blev brugt en del lommeletter.
Men Mor-Bodil var en fantastisk kok både til juleaften og 1. juledag, hvor Uffe og Pia var her med Vitus. Ja, selv grønlangkålen var importeret til landet for den skulle da ikke mangle ved julebordet.
Aviaja nød den massive mandsopdækning og der skete en kæmpe udvikling på de dage. Sprogligt forstår hun mere og mere og temperamentet er også skruet op på noget nær højeste blus... Hun var vild med ES, som gerne læste bøger hver gang hun kom trissende med en ny. Og morfar sad og støttede ved spisesituationen - han var ikke meget for at hun spiste selv og der derfor kom en del mad ud over det hele... Sådan gjorde hans børn ikke Mormor satte sig gerne på gulvet og stablede klodser til den helt store guldmedalje. Jo, Aviaja formåede at sætte alle i sving. Selv op ad bakkerne når hun skulle skubbes i barnevognen... Når vi alle gik sammen, så klarede ES det - dét var god træning. Men Mormor og Morfar havde hende også en dag, mens vi unge mennesker var ude på scootere og der måtte de også sætte alle kræfter ind op ad bakkerne.

Simon sørgede for juletræet - et kæmpe et, men til trods for dette, så kunne alle gaverne ikke ligge der... Jo, det var det helt store ræs. Tror vi alle var bange for, at der ikke var pakker nok og nogen skulle føle sig snydt, så vi havde lige købt lidt mere/én mere end normalt.
Der var flest til Aviaja... Mange dejlige gaver - tusind tak!!! Men vi andre manglede vist heller ikke noget.

Det var rigtig dejligt med besøg... Jeg vil rigtig gerne vise jer flere billeder og skrive mere om deres ferie heroppe, så jeg vil oprette et ny mappe, men det bliver ikke lige i dag. I morgen skal der igen arbejdes efter 14 dages ferie, så vi må vist hellere i seng.
Men jeg kan da lige sige vi hard et dejligt alle tre. Simon starter først studie på onsdag d. 6. januar, så han skal lige arbejde et par dage for rejer. Jeg har kun 2 mdr. tilbage inden jeg går på barsel og dem skal jeg nok få udfyldt. Jeg forsøger stadig at undervise i nye emner hver uge, har min rygtræning i aftenskolen og så skal jeg også nå lidt på snesko og mindst én scootertur mere inde livet igen tager en drastisk drejning.

Slutteligt vil vi sige, at I stadig ikke må holde jer tilbage... Kom endelig herop inden chancen er forspildt. Om det så er lige før/efter fødslen, så åbner vi gerne vores hjem - eneste betingelse er, at I selv giver en god hånd med madlavning/oprydning mm og ikke forventer B&B-opvartning eller det der er værre, for det kan vi ikke være behjælpelige med.

Tak fordi du kiggede forbi....