Efter en uges arbejde er vi begge to meget glade for at ligge lidt længe lørdag morgen, så mon ikke den blev 10 inden vi var ude af dynerne… Det skal dog lige siges at morgenen blev brugt til krydsord, læsning og planlægning af dagen…

Det skulle nemlig vise sig at denne dag, den første dag i september, bragte os en masse solskin, og da det hele tiden havde været vores hensigt at ”bestige”  Kællingehætten så snart der var mulighed for det + en god udsigt fra toppen, ja så skulle vi afsted.. Og du godeste;-)

Efter en dejlig vandretur på 2,5 time stod vi neden for selve ”hætten” eller toppen om man vil, som er noget mere stejl. Denne sidste del af turen tog godt 45 min og bød faktisk på reel klatring… men Dorthe er en ren fjeldabe og jeg (Simon) har også kravlet meget som barn, så de to passager blev hurtigt overstået og det var hele turen værd. Den udsigt som toppen bød på denne dag, kan vel kun beskrives som enestående. Mon ikke vi kunne se 200 km… Jeg vil tro det..? Vi kunne se de fjerne og højere fjelde med sne på toppen, se langt ind i fjorden syd for byen (mod nord var udsigten begrænset af Præstefjeldet som rejser sig næsten 550 meter op lige i udkanten af byen). Vendte vi næsen mod vest er det lidt spøjst at tænke på at det nærmeste land ikke længere er England men Canada… Vildt ikke.

Efter en medbragt (hjemmebagt) bolle, et æble og en tår vand begav vi os nedad igen. Og mon ikke vi kom an anelse væk fra sporet… Det var i hvert fald en noget alternativ rute vi fik lagt for vores tur ned… Vi fandt dog stien nær bunden og spadserede derefter de 4 km ind til byen igen. Vi fik bestilt en pizza som skulle være klar til afhentning når vi passerede det lokale pizzeria. Det skulle dog vise sig at byens årlige havnefest, som blev afholdt i lørdags, skulle spille os et puds… Pizzamanden var nemlig alene på arbejde og havde meget travlt… Han mente grunden til hans makkers udebliven var havnefesten, og at han nok sad dernede og drak sig ”i hegnet”. Vi fik vores pizza… og den var RIGTIG god, eller også var vi bare meget sultne.

Senere samme aften havde vi en aftale hos Dorthes kollega, Tina, som også er fysioterapeut og ansat af kommunen. Vi skulle lære at spille Balut, et terningspil i stil med Yatzi, som bliver spillet 1. tirsdag i måneden i en lokal klub… men for at kunne deltage skal man have spillet det før, så det fik vi lige klaret til lidt slik og knas.

På vejen hjem ville vi lige runde havnen, for lige at se om festen gik ordentligt til… Det foregik nede på containerhavnen, hvor der var lavet festplads mellem højt stablede 40 fods containere, scenen til musikken var lavet ved at trække en kæmpe stor presenning hen over ”armen” på en container-truck, og lige så var barteltene lavet ved hjælp af forhånden værende ting fra havnen. Hele dette set-up blandet med kulørte lamper dannede faktisk en fin ramme for en byfest. Vi var dog for trætte og trak hurtigt hjemad… Og så skete det….

NORDLYS… Vi så begge vores første nordlys, bølgende hen over os i langsomme bevægelser changerende mellem grønne og lilla nuancer. Vidunderligt… Simpelthen.

Vi har dog senere fået at vide at det kan blive fuldstændigt vanvittigt… At nordlyset kan hamre henover himlen i hidsige bevægelser og lyse helt vildt i mange nuancer… Vi glæder os meget til at se mere til den side af vinteren nord for polarcirklen.