Flere har efterspurgt et billede af maven - håber det er ok jeg er med...
Har jo, for at sige det mildt, altid haft det lidt svært med gravide maver - ikke mindst min egen. Men jeg vænner mig efterhånden til det og nyder den sparker og griner en del af det. Det er bare for syret at der ligger noget derinde og laver gymnastik
Jeg kan lige kort fortælle, at jeg jo gennem hele forløbet har haft det fantastisk. Ikke kvalme én eneste gang, så det har været dejligt. Træthed var der kun en uges tid - til Simons store ærgrelse - han nød virkelig at jeg smed mig på skjoldet efter arbejde.
Maven begyndte at vokse da jeg var i Dk på kursus, så der var jeg vel omkring uge 20-22 og der mærkede jeg også de første tydelige spjæt derinde fra. Tror den lagde ud med en kolbøtte en morgen hos Henriette og Anders 

I dag er det d. 19. juni og jeg er sat til d. 19. september, så umiddelbart er der jo kun 3 måneder tilbage... Heroppe går man først på barsel 14 dage før termin, så d. 4. september siger jeg farvel og på gensyn til mit dejlige træningslokale på Sisimiut Alderdomshjem. Min tolk overtager i min barsel og jeg har sagt at jeg meget gerne vil komme forbi i ny og næ og støtte og give fif, hvis der bliver brug for det. Det er jo en lille by og jeg vil sikkert komme til at vade den igennem mange gange, så hvorfor ikke lige stikke næsen forbi de gamle og spørge om der er sket noget nyt.

Men som sagt har jeg det dejligt... Og dog - det har kløet for vildt - og gør det stadig... Det har nu stået på gennem 2 mdr og tyder ikke på blive mindre og så har jeg fået et brok i lysken... Men med et kyskhedsbælte, så tror jeg vi får styr på det. Der er jo stadig en natur der skal udforskes heroppe...

Nu er det blevet lørdag d. 13.9.08 og der er bare 6 dage til termin. Baby er vurderet til 3000 g, så det bliver ikke en kæmpe baby, som mine nevøer på godt 4500 g. men det er helt fint. Så kan den bruge af al tøjet vi har med herop og har fået tilsendt.
Jeg har det stadig dejligt... Har været i fjeldene med Pia og hundene på en 2-3 timers vandre tur forleden, jeg sover godt om natten og kvalme, sure opstød og hvad man ellers kan læse om af dårligdomme sidst i graviditeten dét har jeg endnu ikke oplevet. Så jeg kan ikke sige andet end - det tør jeg godt kaste mig ud i en anden gang også.
Om fødslen og de første uger med barnet leder mig i samme retning dét må tiden vise... Nu er vi i hvert fald klar og håber det snart sker. Jeg bliver tosset i hovedet af at gå og varte Simon op

I hører selvfølgelig fra os når det hele har fundet sted - så Martin El, sæt telefonen på lydløs